Nye priser

Friis-Holm Pure Collection

To af vores chokolader, Nicaliso og 55% Dark Milk, har været med i The Great Taste Awards i England, og The Guild of Fine Food tildelte begge chokolader stjerne og guld. Udover at vi selvfølgelig elsker at få priser, så er der nu noget over englændere og deres navne :))

The International Chocolate Awards

De engelske Chocolate Awards har i samarbejde med Seventypercent.com stiftet The International Chocolate Awards I praksis et verdensmesterskab for chokolademagere og chocolatiers.

Det fungerer i år ved to primære "semifinaler" én for Nord- og Sydamerika der afholdes i New York og én for Europa og Afrika, der blev afholdt i slutningen af maj i London.

Vi er utroligt stolte over at begge vores mørke mælkechokolader fik henholdsvis medalje og kvalificerede sig til verdensmesterskabssmagningen i oktober i London.

Mød os

Her i andet halvår af 2012 stiller vi foreløbig op til flg. arrangementer:

Lejre Høstmarked den 8. september foran Domus Felix i Lejre by.

Bondens Marked på Gisselfeld første weekend i oktober og igen i Københavnerudgaven d. 8. december foran Øksnehallen på Vesterbro.

Chocolate Unwrapped i London d. 13.-14. oktober. Det er i forbindelse med denne event at der er ny smagning og finale i International Chocolate Awards - kom og hep, og mød den største forsamling af verdens bedste chokolademagere og chocolatiers under et tag.

Flere arrangementer følger